Gulmasket

 Det er altid interessant, når man arbejder med en mutation, at kende dens arvegang, dens særkender og dens mulige indflydelse på mine andre mutationer.
Den gulmaskede mutation opstod i forskellige lande omkring 1930 og gav opdrætterne nogle forvirrede stunder.

Indtil da havde det nemlig været et fastslået faktum, at det ikke kunne lade sig gøre at kombinere kropsfarven fra den himmelblå med hovedbefjering fra den lysegrønne. Det havde jo hidtil været antaget, at d1-0-gg-grau-290x386en grønne var opstået som en blanding af en blåt og gult.

Hvordan opstår en gulmasket?

Selv nu om dage strides „de kloge“ om hvordan den gulmaskede lader sig forklare genetisk. Det ser ud som om, at mange opdrættere og også skribenter gør sig til talsmand for, at den gulmaskede er en normal blå fugl, der er tilsat gule fjer i masken og andre steder på kroppen. Denne misforståelse er måske også baggrunden for, at egenskaben ofte klassificeres som dominant. Det er den jo kun når man parrer den med fugle fra den blå serie.

Arveligheden
En af hovedreglerne indenfor undulatgenetik, er at undulater kan være „split“ for andre farver. Det mest kendte eksempel herpå, er, at en lysegrøn kan være ”split” himmelblå. Samtidig kan det slås fast, at en himmelblå aldrig kan være split lysegrøn. En grøn undulat har to hovedfarver – blå og gul. Hvis en undulat mangler hovedfarven gul, vil den optræde som blå. Det er nøjagtigt det samme som når man med sin printer forsøger at printe et billede af en grøn undulat, men den gule patron er løbet tom. Så vil billedet, der bliver printet være af en himmelblå undulat.

gulmasketUtvivlsomt forarver gulmasket recessivt i forhold til grøn. Det er også bevist, at en grøn fugl kan være split for gulmasket på nøjagtig samme måde, som den kan være split himmelblå. Nyt, i forhold til ældre antagelser er, at arveligheden for gulmasket er knyttet til blåt. Derfor kan man også slå fast, at en grøn fugl ikke kan være dobbeltfaktor gulmasket. Da gulmasket er knyttet til blåt, vil 2 gange gulmasket (blåt) medføre en blå fugl.

Hvis vi antager at en hvidmasket blå undulat i virkeligheden er en grøn, der ikke kan producere det gule pigment, kan vi også slå fast, at en gulmasket er en grøn fugl, der, på bestemte områder af kroppen ikke kan producere den gule farve, mens den på andre steder (bl.a. masken) godt kan.
Omfanget af undertrykkelsen af den gule farve er dermed bestemmende for udbredelsen af blåt på fuglen. Dette er igen afhængigt af hvilken gulmasket mutation vi har med at gøre (Europæisk eller australsk), i hvilken mængde mutationen optræder (enkeltfaktor eller dobbeltfaktor) og endeligt om der er tale om parring mellem to gulmaskede af samme mutation eller to af forskellig mutation (gul- og gulDmasket)

Hvilke forskellige mutationer er så kendt?
Gulmaskede optræder i flere visuelle udtryksformer. Der findes to europæiske og en australsk mutation. Alle disse kan optræde i enkelt- eller dobbeltfaktor former.

Enkelte specialister hælder til den opfattelse, at den europæiske mutation type II og den australske guldmaskede er den samme mutation, da de er så ens i udseende. Det er ikke en opfattelse jeg deler. I det følgende vil jeg kun redegøre for de markante forskelle. De særligt interesserede kan læse mere i standarden for den pågældende mutation.

Den Europæiske Mutation:
Hos den europæiske mutation findes der de meget omtalte type I og II. Gulmaskede type I har, også efter fældningen, kun gult i masken og halefjerene.

Man kan sige, at evnen til at fortrænge gult findes på hele kroppen, men ikke i hovedet og i halefjerene.

Parrer man to type I fugle med hinanden, vil der optræde en vis procentdel dobbeltfaktor fugle. Disse vil får forstærket evnet til at fortrænge den fugle farve, så en dobbeltfaktor gulmasket type I vil have en normal hvid maske, og kan derfor ikke skelnes fra almindelige blå fugle. Denne kendsgerning kan medføre, at man i en parring med almindelige hvidmaskede fugle pludselig – og helt uforvarende kan opdrætte gulmaskede undulater.

schausieger__bestes_gelbgesicht__bester_altvogel__hans_schmidtmeister_434Gulmasket type II findes også såvel i enkelt- som dobbeltfaktor. Enkeltfaktorfugle har efter fældningen en tydelig „nedløbning“ af gul farve i større eller mindre dele af kropsbefjeringen. ”Nedløbning” af gult tiltager mere og mere med alderen. På den måde kan en blå fugl antage et grønligt – eller måske snarere turkis – udseende.
Der sker ingen ”nedløbning” af gult i kroppen, og den gule farve ses i masken (og kun masken) når den forekommer i dobbeltfaktor.

Australske Mutation (Guldmasket):       
Hos den australske Mutation, som kom hertil sammen med spanglen, findes også som enkelt- og dobbeltfaktor fugle. Grundlæggende kan man sige, at den gule farve er langt mere intensiv end hos dens europæiske „fætter“. Også her breder den gule farve sig ned i kropsfarven hos enkeltfaktorfuglene. Efter flere fældninger kan disse fugle næsten ikke skelnes fra de grønne fugle – himmelblå kan forveksles med lysegrønne og grå fugle med grågrønne.

Hvordan kan den gulmaskede tjene til forbedring af ens opdræt?
Hvis det drejer sig om en undulat af god type- eller fjermæssig kvalitet, kan den anvendes til forbedring af alle andre mutationer. I avlen viser der sig ingen tendens til, at brugen af gulmaskede ”trykker” kvaliteten på afkommet. På den måde kan den anvendes på nøjagtig samme måde som andre normale varieteter. For så vidt angår farven, ser det ud til, at anvendelsen af australske gulmaskede (guldmaskede) kan forbedre farven på lutinoer. Det er dog muligt, at slagfjerene på disse bliver gule. Dobbeltfaktorfugle er med til at fremhæve kontrasterne hos mørkfaktorfugle. F.eks. er en kobolt dobbeltfaktor gulmasket ekstremt smuk.