Antracit

Antracit – Hvad er det ?.

raven012_121903007Ordet antracit fremmaner en vision om en kulsort fugl. I virkeligheden er antracitfarven mere beslægtet med meget mørk grå, og det ses tydeligt på den korrekt farvede fugl. Antracit kan også påvirke farven hos mange andre varieteter. Antracit har været da også været kombineret med mange varieteter – senest guldmasket. Den første gang antracit blev opdrættet var vist nok i 1998 hos den tyske opdrætter Hans Jürgen Lenk i Tyskland. Jeg har mødt Hans Jürgen ved flere lejligheder, når han repræsenterede DSV til flere møder i WBO (World Budgerigar Organization) og han var anerkendt som championudstiller gennem mange år i Tyskland.

Varieteten optræder første gang i en parring mellem en mørkegrøn split opaline han og en grå hun. Der kom 12 unger fra denne parring, og tre af dem – to hanner og en hun var visuelt forskellige fra resten af ungerne og deres forældre. Det var de første Antracitter, som de senere blev kaldt og de vakte en del opsigt i Tyskland.

Gerd Bleicher, der var formand for DSV og WBO, var desuden gode venner med Hans Jürgen Lenk, og blev overladt et par fugle at eksperimentere med. Gerd og Hans Jürgen opformerede varieteten ganske hurtigt og solgte enkelte af dem. Der er ret specifikke regler indenfor WBO for at kunne godkende en ny varietet. Antracit har først for nylig opfyldt disse krav. Kravene går blandt andet ud på, at udstille tre fugle af hvert køn i tre forskellige lande af tre forskellige opdrættere. Fuglene har været udstillet i Tyskland og måske også andre steder i Europa , men ikke i det krævede antal.

Nu er der så et par opdrættere i USA og Canada , der arbejder med varieteten. Den har været udstillet i begge lande, men ikke i et antal der opfylder kravene til international godkendelse. Hos Carl Slavin i Canada og Steven Fowler i Arizona, sidder der dog nu tilstrækkelig mange til at kunne få varieteten godkendt. Men derovre fra forlyder det, at de vil afvente at godkendelsen kommer andetsteds fra.

Mange ligheder med viol.

dbl_antraciteAntracit bør betragtes på samme måde som viol i arvelighedsmæssig henseende. Den simpleste måde at forklare det på, er at betragte den som en egenskab, der er farveforstærker. Når antracit optræder i en fugl, vil den (uanset farve) optræde i en mørkere nuance. Nøjagtigt som violfaktoren. I en rigtig god artikel, skrevet af den amerikanske opdrætter og dommer Leon Saad, beskrives en teori præsenteret af Peter Bergman i Australien , hvor han hævder, at  viol kun er visuel i dobbeltfaktor udgaven. For at gøre det lettere at forstå denne påstand, anvender han følgende eksempel: En dobbelt faktor viol parres med en himmelblå og alle unger vil blive enkeltfaktor viol. De vil ikke umiddelbart kunne skelnes fra koboltfugle. Når to enkeltfaktor violunger parres vil de avle en række dobbeltfaktor violunger (25% i teorien). Disse vil være synligt viol i farven. Antracit fungerer på samme måde.

Når en dobbeltfaktor (visuel) Antracit parres med en himmelblå, vil alle unger ligne kedeligt gråsmudsede koboltfugle. Den klare indikator på at vi har med Antracit at gøre, er at kindpletten altid vil være mattere end den er hos den blå fugl.

Det kan dog være svært at se forskellen – især i kunstig belysning. For den seriøse opdrætter er det derfor nødvendigt at tage de fugle, der kunne være enkeltfaktor Antracit med ud i sollyset for at fastslå kindplettens nuance. Sammenlign den eventuelt med en himmelblå eller kobolt fugl. Dette er naturligvis også gældende når du skal sortere afkommet efter en normalfugl og en enkeltfaktor antracit. Afkommet fra denne parring vil jo – teoretisk – være 50% enkeltfaktor antracit og 50% ikke-antracit. Opdræt med enkeltfaktor antracit er meget nyttigt, da antracit til antracit giver mange dobbeltfaktor antracitfugle, mens antracit til normal giver fugle af bedre kvalitet, set med udstillingsøjne.

Varieteten har en stærk evne til at vende tilbage til den oprindelige undulat (melopsittaccus undulatus), så det kan være vanskeligt at opretholde den fornødne kvalitet.

Til alt held er der efterhånden flere opdrættere, der har nogle eksemplarer, og det plejer at være garantien for at kvaliteten forbedres hurtigt.

Opdrætterne var undrende over arveligheden.

Da de første Antracitter blev opdrættet, var der mange opdrættere, der troede at vi havde med en kombination af recessiv grå og viol at gøre. Det var først da man opdagede, at den recessive egenskab ikke arvede som forudsat, man fandt ud af, at her var der noget helt nyt. Først for nylig er det blevet accepteret at der er tale om en ny mutation, hvis arvelighed kan forudsiges ud fra kendte arvelighedsregler.

Som du kan forestille dig, vil antracit – når den avles i den grønne serie – fremstå som en grågrøn fugl. Kindpletten er lidt anderledes, men ikke entydigt.

I fremtiden må vi forvente vi at se Antracit udstillet som en egen varietet op udstillingerne og i alle farvekombinationer.  Der er lige nu planer om at prøve at tilføre antracit til spangler, for at se hvordan det ser ud. Når antracit kombineres med dobbeltfaktorviol, ses en meget dyb nuance. Parres den med dobbeltfaktor grå antager afkommet en meget, eget mørk farve tenderende sort.